Fødevareallergi
Fødevareallergi er en overdreven negativ reaktion fra immunforsvaret på ofte harmløse stoffer i vores fødevarer, som man normalt ikke reagerer negativt på.
Fødevareallergi kan give ubehag som mavesmerter, diarre, forstoppelse, oppustethed, kvalme, træthed hovedpine, m.m. Har du været udsat for en meget stressende oplevelse og samtidig spist noget, så kan hjernen linke det ubehag/den stress, du har i kroppen, med det, der kommer ind via dine sanser, altså det du spiser.
Hjernen mistolker situationen og tror, at fødevarerne er farlige for dig, siden du har det så dårligt.
Den udvikler en betinget refleks, som betyder, at du fremadrettet får de velkendte allergisymptomer, hver gang du spiser lige præcis disse fødevarer.
Sarte slimhinder – og genopretning
En anden årsag til fødevareallergi er sarte slimhinder.
Negativ ændring af mikrofloraen i tarmsystemet med mangel på gode tarmbakterier skyldes oftest penicillin-/antibiotika kure eller overforbrug af sukker, hvede, alkohol og gærprodukter.
Alt dette kan forårsage en Candida svampeinfektion, sarte slimhinder, evt. utæt tarm. I dag har mange mennesker sarte slimhinder. Derfor tester vi alle allergikere for Candida svampeinfektion.
Er der svampeinfektion anbefaler vi en kostomlægning samt en kur med individuelt testede kosttilskud til genopretning af slimhinder og tarmflora.
Medbring prøver
Der findes flere ting i fødevarer, som kan fremkalde allergiske reaktioner. Både selve fødevaren og tilsætnings- og/eller overfladebehandlingsstoffer kan give allergireaktioner.
Nogle fødevarer er krydsallergier til pollenallergi, mens andre er selvstændige allergier. Alt kan principielt behandles på de tidspunkter, hvor fødevarerne er til rådighed. Vær forberedt på, at du må prøve dig forsigtigt frem med de forskellige fødevarer efter behandlingen. Ved fødevareallergi, hvor der tit er tale om ferskvare, er du nødt til selv at medbringe fødevarer til test i hver sin plastpose.