top of page

Bynkepollen allergi

Bynkepollen allergi er en overdreven reaktion fra immunforsvaret på pollen udskilt fra bynke.
Pollensæsonen for bynke starter i juli til hen i september.

Der findes flere bynkesorter i Danmark, men det er især gråbynken – en almindelig ukrudtsplante - som giver problemer for personer med allergi. Den findes i vejkanter, på marker, i haver og i skove.

 

Bynke tilhører kurvblomstfamilien, så derfor kan personer med allergi over for bynke få 
allergisymptomer ved kontakt med pollen fra f.eks. mælkebøtter, gyldenris og kamille.​
 

Du kan på pollenkalenderen nedenfor se de vigtigste allergifremkaldende pollen
og hvornår de har pollenperiode.

Pollenkalender birk, græs, bynke, elm, el, hassel
Krydsallergi

Nogle pollenallergikere får allergisymptomer, når de indtager bestemte fødevarer.  Kroppen kan nemlig ikke skelne mellem de allergifremkaldende stoffer, som er i bynke, og de stoffer, som findes i bestemte fødevarer og f.eks. planten krysantemum.

 

Symptomerne er de samme som ved pollen, men kan også være kløe og/eller hævelse og rødme af læber, gane og svælg, hævelser omkring munden eller i hele ansigtet, og i nogle tilfælde kan der opstå nældefeber, astma eller allergisk chok.

 

Læs mere om krydsallergi

Mere info

bottom of page