Birkepollen allergi
Birkepollen allergi er en overdreven reaktion fra immunforsvaret på pollen udskilt fra birketræet.
Pollensæsonen for birk starter typisk midt april til midt maj.
Birk ligger nummer ét på hitlisten over pollen, som folk ofte reagerer kraftigt på. Den har en forholdsvis kort sæson med meget høje pollental omkring april til maj.
Har du allergi over for birkepollen, kan du også få symptomer, når andre forårstræer blomstrer.
Årsagen er, at pollen fra de træer indeholder pollen, der ligner birk. Det gælder hassel, el, elm, bøg og ask.
Du kan på pollenkalenderen nedenfor se de vigtigste allergifremkaldende pollen, og hvornår de har pollenperiode.
Krydsallergi
Ca. en 1/3 del af alle pollenallergikere har udover pollenallergi også allergiske symptomer, når de spiser bestemte fødevarer. Det kaldes krydsallergi.
Symptomerne er de samme som ved pollen, men kan også være kløe og/eller hævelse og rødme af læber, gane og svælg, hævelser omkring munden eller i hele ansigtet, og i nogle tilfælde kan der opstå nældefeber, astma eller allergisk chok.
Hvor pollenallergi kun optræder i sæsonen, kan krydsallergi forekomme hele året.
Læs mere om krydsallergi